EU

Herunder følger en kommentar til Information, nærmere bestemt artiklen: ET JA, DER FORPLIGTER, forfattet af en person ved navn Louise Wendt Jensen. Artiklen og forhåbentlig også min kommentar kan derfor læses på følgende link:

http://www.information.dk/206091#comment-173253

**********************************************************
Og ellers må du nøjes med selve kommentaren - da den jo også bare er skrevet i lyset af livet som en kontrast til EU-foretagendet:
**********************************************************

Da jeg i sin tid var med i et EU-udvekslingsprogram kaldet EYP, (European Youth Parliament) dannede jeg mig et uforglemmeligt indtryk af kernen i foretagendet.

EU-ROP’, EUROP’, EUROPE, lød mantraet i teambuildingen. - Den europæiske hymne var Freude, Schöner, Göterfunken, Tochter aus Elysium, lærte jeg også. Og mere til. Ja det var en regulær hverve-kampagne.

Desuden var det stort set kun danskerne og Irerne, tror jeg nok, der havde sendt en hel samfundsfaglig gym.-klasse afsted - hvorimod udvælgelses-processen i de øvrige lande var en helt anden, større historie. Der plukkede man de bedste af de bedste ud fra landets skoler, altså karaktér-eliten - blandt de bogligt begavede.

Vi var ikke i besiddelse af simultan-tolknings-apparater, så der blev en vældig diskussion om, hvorvidt der skulle tales tysk, fransk eller engelsk. Men ellers gik det vist meget godt med at parlalamentere mellem irerne og englænderne.

Det jeg aldrig har kunnet få til at gå op er den dobbelte tankegang - en europæisk styreform over den nationale styreform. I dag, 20 år efter, vil jeg sige: Det er jo United States, som EU ønsker at udvikle sig til. Det er den gamle stats-idealisme, fornufts-idealisme, der er ånden i EU.

Og hele vanskeligheden derved er, at de ganske velkendte problemer, vi har i den lille andedam, Danmark - og som i væsentlig grad er koblet til staten, lovgivnings-idéen håndhævet med magt, bureakrati og trussel om straf; eller i det mindste koblet til institutions-kulturer, der synes at være alt for vanskelige at forandre, så de kan bekræfte nye livsførende veje - de problemer bliver da ikke mindre.

Fornuftens græsk-romerske ophav i oldtiden, dens tænkemåde og politiske ånd på Europæisk grund bliver ikke mindre af at bygge videre på Platons gode idé om den retfærdige stat - gange 27. Nej, jeg betragter det som en sygdom, i bedste fald en samfundsorden foranlediget af akademisk kulturarv.

Hvis europæiske landes fællesskaber skal berige hinanden, så skal man da for alt i verden ikke lovgive dem til det. Nej, for derved opstår der jo ikke indsigt i den fælles-skabende helligånd på jord. Det véd vi da allerede på dansk grund. Jeg mener, vi har jo allerede ca. 150 års erfaringer i, hvordan uoplyst statsvirksomhed fungerer og ikke-fungerer på en befolkning, den danske. Er det ikke nok?

Iøvrigt håber jeg da, at irerne - også polakkerne og tjekkerne - får nogle penge ud af det. Men jeg synes helt klart, at pengene skal komme fra det akademisk-politisk-journalistiske kultur-afsnit i de vest-europæiske lande. Altså deres lønninger.

De har jo ikke kunnet tilvejebringe en bæredygtig oplysende og kropssandselig kultur i mere end 2009 år. Nej, tværtimod sidder de kulturer jo som en led skolastisk ånd og skaber analytizisme i hele samfundsforetagendet: Livets samfund på jord.

Nkh. JHM.